Vil du vide, hvordan du bygger mere tilgængelige web-sites?
Interessegruppen for Digital Tilgængelighed arrangerer d. 9. februar et oplæg for front-end udviklere, der savner bedre forståelse for, hvad et tilgængeligt web-site er og hvad der skal til for at lave et.
Interessen for tilgængelige web-sites er stigende. Det skyldes både et nyt EU-direktiv der kræver, at offentlige organisationers web-sites er tilgængelige og at mange organisationer simpelthen har fået øjnene op for vigtigheden af tilgængelige digitale løsninger. En stor del af ansvaret for tilgængeligheden i den færdige løsning ligger netop hos udvikleren.
I dette oplæg får du indblik i, hvad det er du skal kunne som udvikler, for at levere web-løsninger, der lever op til de tilgængelighedskrav der stilles i dag.
Indhold:
- Tilgængelighedskravene set fra en web-udviklers kontorstol
- Nyttige værktøjer
- Semantik og tilgængelig struktur i web-dokumenter
- ARIA (Accessible Ridge Internet Applications)
- Tilgængelige løsninger på hyppigt forekomne brugergrænsefladeelementer
Om oplægsholderen
Dagens oplægsholder er Lars Holm Sørensen fra konsulentvirksomheden Diversa ApS. Lars har lang erfaring med, at rådgive organisationer og web-bureauer i udvikling og test af tilgængelige digitale løsninger. Han er desuden selv blind skærmlæserbruger og har således også førstehåndskendskab til, hvordan utilgængelige web-sites opleves fra en brugers synspunkt.
Praktisk
Arrangementet finder sted torsdag d. 9. februar i Siteimproves lokaler på Sankt Annæ Plads 28, 1250 København K. Vi starter kl. 15 og slutter omkring 16.45.
Arrangementet er gratis for medlemmer af netværket Design for Alle.
For øvrige deltagere er prisen 100 kr., som skal betales til MobilePay: 24 68 87 89. Betal når du har tilmeldt dig og skriv ”udvikleroplæg” på overførslen.