Fyraftensmøde i Design for alle på DTU Skylab den 27.september kl. 16.00 – 18.00
DTU Skylab er Danmarks Tekniske Universitet’s (DTU) levende laboratorie for innovation og iværksætteri.
Siden 2019 har DTU Skylab samarbejdet med Danske Handicaporganisationer, Sammenslutningen af Unge med Handicap, DTU Management og Bevica Fonden, samt det danske og internationale økosystem, om at gøre universel design og tilgængelighed til en naturlig del af udviklingen af bæredygtig teknologi på DTU via partnerskabsinitiativet Teknologi for Alle/Technology Leaving no one Behind.
Universelt Design
På dette fyraftensmøde vil I få en introduktion til DTU Skylab og hvordan DTU arbejder med universel design og tilgængelighed i strategi, uddannelse og iværksætteri og møde studenterstartup’en GEND, der arbejder på at udvikle en løsning, der skal gøre det muligt for kvindelige kørestolsbrugere at bruge ethvert offentligt toilet. Læs mere om GEND her.
PROGRAM:
16:00-16:30: Ankomst og rundvisning på DTU Skylab
16:30-17:30: Introduktion til Technology Leaving no one Behind, universel design og tilgængelighed på DTU
17:30-17:55: Oplæg v. DTU startup GEND
17:55-18:00: Afrunding og tak for i besøget!
Adressen er: DTU Skylab, Centrifugevej 374, 2800 Kgs. Lyngby.
Vi mødes ved hovedindgangen. Der er mulighed for at reservere handicapparkering udenfor (gerne med 1 uges varsel).