Fyraftensmøde i Design for alle den 11. oktober kl. 16.30 2021 på Københavns Museum
Besøg museet og hør om udfordringerne i at være for alle.
I 2020 åbnede Københavns Museum i det tidligere Overformynderi i en fredet bygning fra 1894. Museet havde tidligere haft til huse på Vesterbro i en fredet bygning fra 1787 og var ikke tilgængelig for mennesker med handicap, da der ikke var nogen elevator.
Benspænd og formidling
Fredede bygninger skaber både udfordringer og benspænd, når man vil designe for alle. Det kræver nytænkning at skulle være et museum for alle i en ikke særlig tilgængelig bygning midt i det centrale og gamle København.
-Hvordan skal man formidle Københavns historie?
-Med mange genstande eller med få og udvalgte genstande?
-Skal man gå tematisk til værks osv.
Spørgsmålene er mange.
Rundvisning af formidlingsleder
Design for alle har været så heldige at få formidlingschef på Københavns Museum, Vivi Lena Andersen, til at rundvise os. Hun har været med i mange processer omkring museet længe før det åbnede, og der vil være mulighed for at stille hende spørgsmål.
Vi håber i Design for alle, at I vil deltage i arrangementet, som er gratis for medlemmerne, men kræver tilmelding. Man kan være max 25 personer på rundvisningen, så det er efter først til mølle princippet at deltage.
Ikke medlemmer er velkommen, det koster 100 kr. at deltage, hvis man ikke er medlem af Design-for-alle
Du kan evt. inden besøget læse en reportage på side 21 i Handicap-nyt, som er Dansk Handicap Forbunds medlemsblad: danskhandicapforbund.dk/files/Handicap-nyt_nr._2_2020.pdf