Kom til fyraftensmøde og få styr på begreberne universel design og tilgængelighed
Universel design og tilgængelighed er to begreber, man ofte hører om. Men hvad dækker begreberne? I arkitekt- og designkredse bruger man tit nogle begreber, som man tror, alle ved, hvad dækker, men er det sandt? Er tilgængelighed fx noget helt andet end universel design?
Vi skal denne gang på besøg hos Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) på Aalborg Universitet i Sydhavnen København, A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København S.
Her vil seniorforsker Camilla Ryhl og civilingeniør Søren Ginnerup gøre os alle klogere på begreberne. Ved samme lejlighed får du også mulighed for at høre, hvad man lærer på masteruddannelsen for universel design og tilgængelighed, og hvordan det går kandidaterne efter endt uddannelse.
Med andre ord er der lagt op til en spændende eftermiddag med mulighed for at få sat nogle vigtige begreber på plads.
Praktisk info
Tid: Torsdag den 22. marts kl. 15.00-17.00
Sted: Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) på Aalborg Universitet i Sydhavnen København, A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København S.
Pris: Arrangementet er gratis for medlemmer af netværket Design for Alle (se her, om din organisation eller du selv er på listen over medlemmer).
For ikke-medlemmer er prisen 100 kr., som skal betales ved tilmeldingen, til MobilePay: 24 68 87 89. Skriv ”SBi” på overførslen.