Så lidt skal der til

©Design for Alle.dk
Grænsen mellem hvad vi kalder almindelig brugervenlighed og et Design for Alle behøver ikke at være særlig stor. Forskellen ligger i strategien og selve processen, hvor hensynet til mennesker med funktionsnedsættelse er inddraget hele vejen igennem. Design for Alle er, når du uanset om du har en funktionsnedsættelse eller ej – kan gennemføre din aktivitet uden at støde på barrierer, og når du samtidig har en god oplevelse. Her er samlet en række gode og dårlige eksempler på hverdagsprodukter og byggeri.

Termo- og elkander

Hver morgen har de fleste af os fat i en el-kedel eller termokande for at få den vante morgenkaffe eller te. En ledningsfri el-kedel med central ”adapter”, gør kedlen let at placere. Mange elkedler er dog stadig udformet, så de er svære at holde på og hælde af. Her en to-liters uhåndterlig el-kedel, der kun kan placeres på én måde i ”adapteren”. Den har en dårlig vægtfordeling, og et låg der er vanskeligt at gribe om og åbne.

Eva Solo termokanden i sort stål med drypfri hældekant og greb af gummimateriale er designet af Tools Design. Udover at Eva Solo-termokanden har et elegant design, giver den brugeren mulighed for enten at holde i selve det gummibelagte greb eller om termokandens hals og dermed styre kanden på forskellige måder. Et minus ved termokanden er proppen. Selv om proppen kun skal drejes én gang og uden brug af mange kræfter, stiller funktionen krav til et godt præcisionsgreb, og dermed belastes et par enkelte fingre.

Quack termokande designet af Maria Berntsen er et designikon uden funktionalitet. Formen er designet til at vække følelser og fortælle historier. Kandens ”håndtag” er svært at holde på og med væske i føles vægtfordelingen forkert. Låget er glat og derfor vanskeligt at holde på og dreje.

Trapper

Trin og trapper er først og fremmest et bindeled mellem forskellige niveauer – et funktionelt element i bymiljøet og bygninger. En godt designet trappe skal både være sikker og behagelig at benytte. Men trapper kan være en prøvelse, hvis du er bare det mindste svagtseende eller har lidt problemer med fysikken.
     På rådhuset i Reykjavik fremstår trapperne som et kunstnerisk element i rummet (foto til højre). Det bløde lys mellem trinnene gør det let at identificere hvert enkelt trin både på vej op og på vej ned. Gelænderet er udført i træ, det er rundt og godt at gribe om. Arkitekter Margret Hardardottir og Steve Christer.

Til venstre ses et grotesk eksempel fra idrætskomplekset NRGI Park i Århus. I den forholdsvis nye idrætshal er tapperne mellem sektionerne af grå beton og uden gelænder. Trinnene er vanskelige at skelne, og det har man forsøgt at råde bod på ved at klistre stribede sort /gule klisterbånd ned langs midten af trinnene.

Byggeri

Farvekontraster, forskelligt materiale, belysning, akustik og klar plandisponering er nogle af de elementer, der fungerer som naturlige ledelinjer og orientering i det finske byggeri Iiris, der huser organisationen for synshandicappede i Helsinki.
     Udgangspunktet og principperne for byggeriets interiør var Design for Alle. Arkitekternes samarbejde med brugerne er resulteret i et ualmindeligt spændende og æstetisk og frem for alt funktionelt byggeri. Og for seende er byggeriet en unik sanseoplevelse. Arkitektfirmaet: Lahdelma & Mahlamäki, Helsinki.
 

Emballager

Emballager er et dagligt samtaleemne og anledning til såvel skader som bandeord. Emballager stiller krav til forbrugerens evner og færdigheder og ikke mindst tålmodighed. Et par gode eksempler på detaljer, som gør forskellen er bl.a. Arla Foods brugervenlige folieindpakning af Cheasy osten. Foliestrimlerne rives af rundt om osten uden besvær og uden saks og tænder.

Den lille hotelsæbe med snip, er et andet godt eksempler på, at man på så lille en emballage har prioriteret at gøre det let for hotelgæsterne. Selvfølgelig kunne snippen godt være mere synlig og lidt større.

Information

Der er ”talt” med store bogstaver og brugt gode kontraster i Sallings P-hus i Århus. Hver etage har tydelig etagenummer og informerer om trappe og elevator, og hver etage har sin farve, det gør det nemmere at finde udgangen og huske, hvor bilen blev parkeret.

Vi må ofte have luppen frem eller opgive at læse instruktionen på emballager, men sjovt nok er der ingen, der i tvivl om at rygning er farligt, og det er uanset hvilket land vi kommer til. Hvorfor kan det så ikke lade sig gøre på almindelige emballager at skrive en information, som vi kan læse? En EU politisk beslutning, der er slået igennem.

Tekst og foto Karin Bendixen (Foto af emballager Poul Ib)